Kirkekunst

Abstrakte Landskaber Skulpturer Kirkekunst
    Akvareller Linoleumstryk
Udstillinger Relief i moler som forslag til Bronzestøbning   Til forsiden
 

          

 

 

 

 

 

             

   

          

Glasmosaik i Vile kirke i Salling ophængt 2001 i det østvendte  vindue over alteret. 60 x 90 cm.

Glasarbejdet er udført af Per Hebsgaard

 

 

 

 

 

 

Lyssøjle opstillet i Hogager Kirke ved Holstebro september 2009 i forbindelse med kirkens 110 årsdag. Lyssøjlen er en anden form for en lysglobe. Søjlen er i egetræ beklædt med moseeg, som er fundet i området i tørvegravene. På forsiden af søjlen et bronzerelief med Kristusfigur. En bronzekant øverst er rammen om en kasse, der er delvis fyldt med sand, og hvor lysene kan placeres og give genspejlninger i den massive bronzeflamme. Samlet højde 115 cm. Bronzearbejdet er udført i samarbejde med Nordisk Metalkunst.

www.hogager.eu/

 

   

 

  Mosaikken er omtalt i bogen :      Søren Nielsen :Meditationer.        Kirke-& Kunstguide. Viborg Stift Udgivet 2002. Bogen omfatter 52 nyere kunstværker opstillet i nogle af stiftets kirker og udvalgt af forfatteren, der samtidig har knyttet meditationer til hver af værkerne. Bogen kan anvendes som en spændende guide, hvis man ønsker at køre på opdagelse og se nyere værker i stiftets mange og smukke kirker.
 

 

Glasmosaik til Glyngøre Kirke i Salling udarbejdet i samarbejde med Per Hebsgaard. Størrelse 60x90 cm.

 

  

  Glasmosaikken er ligesom i mosaikken til Vile Kirke udarbejdet i fransk håndvalset glas, hvor de enkelte elementer er limet sammen kant mod kant, hvilket giver et spændende spil mellem de lyse linier og de de meget vekslende farvenuancer i glassene.

 

 

  Glasmosaikken er ophængt i det vestvendte vindue i kirkens våbenhus på kirkens 60 årsdag, Palmesøndag 2009. Man kan nederst i mosaikken ane Limfjorden med udsigt over til Mors. Farverne i glassene er inspireret af solnedgangs-farverne, som man ofte kan se mod vest.
        

            

 

MOSES MODTAGER LOVENS TAVLER. Relieffet, som er 25 x 50 cm, er inspireret af et relief udarbejdet af Chagall. Det er primært udarbejdet i en molersten fra Fur. Denne sten er derefter coated og brugt som form til støbning i bronze. Støbningen med efterfølgende slibning og patinering er foregået i samarbejde med Stig Kalsing, Nordisk Metalkunst. Relieffet blev ophængt i Borbjerg Kirke ( tæt ved Holstebro ) i efteråret 2009. Den store romanske og meget smukke kirke har to sideskibe og relieffet er nu ophængt på en smal mur mellem kirkerummet og et af sideskibene. Borbjerg kirke ligger i samme sogn som Hogager, hvor min lyssøjle i bronze og moseeg nu er opstillet.

  

 

   
FORSLAG TIL GLASMOSAIK. Billedet, 80 x l00 cm, er udarbejdet ud fra det spændende liniespil og de utrolige klippeflader, som man finder i klipperne på Bornholm. Farverne er kun forslag. Kan ændres, men ingen har budt ind på ideen endnu.   NADVEREN. Forslag til glasmosaik eller altertavle. Akrylbilledet, som pt. måler 40 x 60 cm, er udarbejdet med inspiration fra en flere hundrede år gammel altertavle i Siena, Italien. Man ser Kristus i midten omgivet af de tolv apostle, hvor der foran Kristus er placeret et vinglas.   ALTERTAVLE. Er udarbejdet i 2002 til Skredsande Plejehjem i Holstebro. Ideen med altertavlen er, at den skal kunne opstilles i plejehjemmets dagligstue, når der afholdes gudstjeneste, men at den kan klappes sammen. Mål 160 x 100 cm.